Familieretsadvokat
Såfremt man som ægtefæller ikke opretter en ægtepagt, har man fælleseje. Det vil sige, at man i tilfælde af skilsmisse/død skal dele nettoformuen lige over.
Det er ikke nødvendigvis altid en fordel.
Hvis
- den ene ægtefælle er insolvent
- den ene ægtefælle driver risikobetonet virksomhed
- der er stor forskel i formue ved ægteskabets indgåelse
- der er store forskelle i ægtefællernes pensionsindbetaling
bør man overveje at få særeje ved at oprette en ægtepagt.
Kontakt os som familieretsadvokat for nærmere rådgivning om lige netop jeres behov
Der er mange former for særeje i ægtepagter:
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje deles formuen som anført/ønsket i ægtepagten af ægtefællerne, både ved skilsmisse og død. Ved fuldstændigt særeje kan længstlevende ikke hensidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje.
Hvis en eller begge ægtefæller har særbørn, kan man oprette fuldstændigt særeje for at sikre særbørnene mest mulig arv efter forælderen.
Man kan også oprette ægtepagt om fuldstændigt særeje, hvis den ene ægtefælle har stor gæld, da man derved sikrer, at arv efter den anden ægtefælle i tilfælde af død ikke tilgår vedkommendes kreditorer.
Hvis der oprettes ægtepagt om fuldstændigt særeje, vil man ofte supplere med oprettelse af et gensidigt testamente hos en familieretsadvokat for at opnå formålet med det fuldstændige særeje bedst muligt.
Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje sker ægtefællernes valgte deling kun i tilfælde af skilsmisse. Ved død fordeles arven efter arvelovens regler, hvilket betyder, at der er formuefællesskab ved død.
Man skal her være opmærksom på, at i tilfælde af død kan længstlevendes eventuelle kreditorer således få del i arven.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. I dette tilfælde bliver længstlevendes skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje, mens afdødes skilsmissesæreje bliver til formuefælleskab.
En fordel ved denne form for særeje er, at længstlevende har mulighed for at hensidde i uskiftet bo. Ved kombinationssæreje kan længstlevende også sikre eventuelle særbørn mest muligt.
Brøkdelssæreje
Ved brøkdelssæreje kan ægtefæller bestemme, at særejet alene vedrører en nærmere angivet brøkdel af den fælles formue.
Brøkdelssærejet kan også vedrøre et konkret aktiv, f.eks. hus eller bil. Brøkdelssærejet kan oprettes som fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje.
Der kan være praktiske vanskeligheder forbundet med et brøkdelssæreje, særligt hvis det alene er anført som en brøkdel af formuen, da det med tiden kan blive svært at udskille særejets omfang.
Af-/nedtrapningssæreje
Aftrapningssæreje minder om brøkdelssæreje, men oprettes med procenter, der nedtrappes over en årrække.
Ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige, og det koster kr. 1.660,00 i tinglysningsafgift (2015).