Arbejdsskade – december 2017 – forhøjelse af erhvervsevnetabsprocent fra 0 til 30 %.
Vores klient havde været kunde hos anden advokat, der havde udvirket en mén-godtgørelse på 10%. Klienten havde netop skiftet arbejde, og kom til skade, 1. dag, han selv skulle klare opgaverne. Lønnen var lavere i starten, men AES lagde lønnen til grund, hvilket ikke gav erstatning. Vi argumenterede for at denne løn ikke var retvisende for vores klients indtjenings evne. AES rettede herefter sin afgørelse, og tilkendte skadelidte en erhvervsevnetabsprocent på 30 med deraf følgende erstatning.
Erhvervsevnetab – 95 %- AES afgørelse april 2017
Vores klient blev efter 6 års forløb tilkendt en erhvervsevnetabsprocent på 95 %, og fik opreguleret løbende erhvervsevnetabsprocent fra 35 til 65 % med tilbagevirkende kraft for 3 år.
I mellemtiden var klienten – som praksis – afprøvet i forskellige funktioner for at blive tilkendt førtidspension.
Efter fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med baggrund i funktionsbegrænsningen en endelig erhvervsevnetabsprocent på 95 %.
Det udløste en større million erstatning i engangsudbetaling, samt en løbende månedlig erstatning på ca. 11.000 kr.
Afgørelsen er ikke anket, og erstatningen udbetalt.
Forlig på kr. 2.250.000,00 indgået med forsikringsselskab (erstatningsansvarslovens § 4 og §§ 5-7)
Vi repræsenterede en skadelidt, som d. 25. august 2009 var udsat for en trafikulykke, hvor hun i bil blev påkørt bagfra af en anden bil og pådrog sig i den forbindelse en nakkeskade og en tandfraktur.
Skadelidte blev på grund af massivt sygefravær som følge af ulykkestilfældet afskediget fra sit arbejde som børnehaveleder.
Modpartens ansvarsforsikringsselskab afviste årsagssammenhæng mellem skadelidtes gener og ulykkestilfældet, men havde på trods heraf afregnet svie og smertegodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste.
Sagen blev sendt til vurdering i Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at der var årsagssammenhæng og udmålte skadelidtes méngrad til 15% og erhvervsevnetabet til 60%.
På trods af Arbejdsskadestyrelsens udtalelse afviste forsikringsselskabet fortsat at udbetale yderligere erstatning, hvorfor vi på skadelidtes vegne udtog stævning mod forsikringsselskabet med påstand om betaling af i alt kr. 2.457.000,00.
Sagen blev i forbindelse med retssagen forelagt for syns- og skønsmand vedrørende en bilsagkyndig analyse af ulykkestilfældet i relation til bl.a. hastighed og påvirkning.
Sagen blev herefter forelagt for Retslægerådet vedrørende en vurdering af årsagssammenhæng mellem skadelidtes gener og ulykkestilfældet.
På baggrund heraf disse erklæringer kontaktede forsikringsselskabets advokat os med henblik på forligsdrøftelse, og sagen blev herefter forligt mod betaling af kr. 2.250.000,00.
Mere end 17 års erfaring med personskader
Højesteret afgør, at løbende pensionsudbetalinger ikke må modregnes i tabt arbejdsfortjeneste (erstatningsansvarslovens § 2)
A kom til skade i en trafikulykke og var som følge heraf sygemeldt i en længere periode, inden han blev tilkendt førtidspension. I mellemtiden fik han udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra modpartens forsikringsselskab. Selskabet krævede, at A’s udbetaling af løbende invalideydelse fra en firmapension skulle modregnes i den tabte arbejdsfortjeneste på lige fod med f.eks. sygedagpenge.
Det mener vi ikke, at der er lovhjemmel til og anlagde retssag mod forsikringsselskabet.
Retssagen blev udsat på en lignende sag, og til sidst afgjorde Højesteret, at pensionsudbetalinger ikke kan modregnes i den tabte arbejdsfortjeneste.
A var således både berettiget til tabt arbejdsfortjeneste og løbende udbetaling fra sin firmapensionsordning.
Forhøjelse af erhvervsevnetab fra 65% til 75% (erstatningsansvarslovens §§ 5-7)
A blev i arbejdstiden påkørt og pådrog sig en piskesmældslæsion. A endte på førtidspension med baggrund i ulykkens følger.
Vi fik efter behandling i Arbejdsskadestyrelsen, hvor erhvervsevnetabsprocenten blev forhøjet fra 65% til 75%, en samlet erstatning hjem til skadelidte på ca. kr. 4,6 mio. kr.
Byretten underkendte Retslægerådets vurdering om årsagssammenhæng mellem ulykkestilfælde og skader og tilkendte skadelidte erhvervsevnetabserstatning (erstatningsansvarslovens §§ 5-7)
C blev som passager i en bil påkørt fra siden af en anden bilist og pådrog sig en piskesmældslignende skade. C endte efter nogen tid på førtidspension primært med baggrund i ulykkens følger. Arbejdsskadestyrelsen udmålte herefter en erhvervsevnetabserstatning på 65, hvoraf de 50% blev vurderet som en følge af ulykken.
Modpartens forsikringsselskab ville ikke følge Arbejdsskadestyrelsens vurdering, og vi udtog stævning. Under retssagen skulle Retslægerådet vurdere årsagssammenhængen (omfanget af C’s skader som følge af ulykkestilfældet), men Retslægerådet ville ikke tillægge årsagssammenhæng mellem C´s skader og ulykken. Retslægerådet lagde især til grund, at C havde en depression, og at denne ikke havde årsagssammenhæng med ulykken. Det var vi ikke enige i og anmodede om en psykiatrisk speciallægeundersøgelse til belysning af C’s psykiske habitus. Psykiateren konkluderede, at C havde ”en naturlig tristhed” over sin situation, men at han ikke var deprimeret.
Sagen blev genforelagt for Retslægerådet, der herefter konkluderede, at C havde et kronisk smertesyndrom, og at dette kunne have forskellige årsager.
Byretten underkendte helt imod sædvane Retslægerådets vurdering og tilkendte C erstatning i henhold til vores påstand i sagen.
Modpartens forsikringsselskab ankede ikke sagen.
Vi står klar til at hjælpe dig