Nogle gange kan det være meget rart, at se hvordan tidligere sager er gået. Her viser vi et par eksempler af vores tidligere sager. Du finder både sager fra erstatningsret og familieret.
Vi repræsenterede far i sag om forældremyndighed, bopæl og samvær. Mor ønskede (igen) at flytte retur til sit hjemland med det fælles barn. I 2022 havde mor forsøgt det samme, men Østre Landsret tildelte hende bopælen – under forudsætning af hun blev boende i Danmark – mens samværsordningen 7/7 fortsatte uændret som gennem det seneste år.
I påsken 2024 meddelte mor far, at hun agtede at tage det fælles barn med til hjemlandet, da barnet havde nået den skolepligtige alder. Det nægtede far at give tilladelse til. Mor vendte herefter modvilligt retur til DK med barnet.
Mor valgte imidlertid at gøre alvor af en flytning til hjemlandet, og tog det fælles barn med til hjemlandet, sidste dag inden skoleferien – under påskud af at det var ferie – på trods af far havde førstevælgeret og i god tid inden fristen meddelt mor, at han ønskede de 3 første uger af skolernes sommerferie.
Den lokale første instans i mors hjemland traf 9. august 2024 afgørelse om, at barnet skulle tilbageleveres til far i Danmark. Far havde i mellemtiden havde fået midlertiidg fuld forældremyndighed og bopæl i Familieretshuset.
Københavns byret afgjorde at der skulle være fælles forældremyndighed, men at bopælen skulle overgå til far i Danmark, samt at barnet skulle have de fleste ferier hos mor i hendes hjemland.
Byretten lagde lidt overraskende til grund at parterne ville kunne samarbejde fremadrettet, til trods for at intet tyder her på.
Mor ankede sagen i sin helhed, og far har anket forældremyndigheden til Østre Landsret.
Vi repræsenterede far i sag, hvor Københavns byret ved dom af 14. maj 2024 havde givet mor fuld forældremyndighed, og afslag på overvåget samvær til far.
Forældrene havde haft et konfliktfyldt samarbejde frem til ultimo 2021, hvor mor flyttede væk fra sin egen lejlighed med barnet. Efter 5 mdr. vendte mor tilbage til samme by,, da hun ikke længere var ønsket i sin daværende bolig. I første omgang skulle sønnen flytte ind hos far, men hurtigt ville mor også, da hun ikke kunne finde en bolig. Far var tilbageheoldende, men gav sig af hensyn til sønnen. Få måneder senere resulterede det i et opgør mellem mor og far, og mor flyttede på krisecenter med sønnen.
Barnet blev tilbageholdt, men efter få mdr. fik far og barn et weekendsamvær. Efter yderligere 3 mdr. tilbagehoidt mor barnet fra samvær, og der blev lavet en fortælling om at far var “farlig”, og at barnet ikke vil se far længere. Far så ikke barnet i ca. 10 mdr.
Byretten lagde til grund at der var et højt konfliktniveau, og at barnet ikke ville se sin far.
Dommen blev anket. Landsretten stadfæstede forældremyndighedsdelen, men omgjorde byrettens dom f.s.v. angår samvær,og gav far ret til et antal overvågede samvær i Familieretshuset med henblik på at retablere forholdet mellem søn og far.
Vi repræsenterede mor, der ved midlertidig afgørelse i Familieretshuset, fik ophævet den fælles forældremyndighed og samvær mellem far og søn.
Far ønskede det prøvet ved domstolene. Far var dømt for vold mod sønnen (anket), og mor ønskede den fulde forældremyndighed, således sønnen kunne komme i traumebehandling. Retten tillagde mor den fulde forældremyndighed under hensyntagen til at sønnen kunne modtage behandling uden at påtvinges kontakt med far, der i tilfælde af fælles forældremyndighed skulle inddrages.
Anket til landsretten.
Vi repræsenterede far i sag om forældremyndighed og samvær.
Mor ønskede den fælles forældremyndighed ophævet, og et weekendsamvær mllem børn og far.
Far så sig grundet helbredsmæssige udfordringer ikke i stand til at have samvær i weekends, men ønskede en foreløbig aftale i Familieretshuset om samvær, gjort permanent. Han ønskede samtidig fortsat del i forældremyndigheden.
Spørgsmålet om samvær blev forligt i forberedende retsmøde, svarende til fars påstand.
Mor fastholdt dog fuld forældremyndighed til hende.
Byretten lagde til grund at forældrene havde et højt konfliktniveau, men ikke om centrale dele vedr. børnene, ligesom begge forældre havde givet tilsagn til at medvirke til familiebehandling.
På den baggrund ville byretten ikke ophæve den fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor.
Vi har tidligere ført sag om samme forhold ved Retten i Glostrup,ultimo 2021, hvor retten ophævede den fælles forældremyndighed. Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse, primo 2022.
Far mente at der var nye oplysninger, der gjorde at den fælles forældremyndighed skulle retableres.
Retten var enige med os i at konflikten mellem forældrene fortsat var tårnhøj, og det fortsat skyldtes fars forhold.
Retten afsagde herefter dom om at mor frifindes for fars påstand om fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor i forældremyndigheds- og samværssag.
Far havde modsat sig pasudstedelse til barn, ligesom han først meget langt ind i forberedelsen, gav samtykke til en udredning af barnet, der var henvist til kognitiv udredning efter alvorlig sygdom.
Der blev ved hovedforhandlingen aftalt en prøveordning for samvær. Far overholdte ikke prøveordningen.
Retten lagde til grund at det var forbundet med store vanskeligheder at indhente samtykke fra fartil pas og udredning. Retten ophævede herefter den fælles forældremyndighed, og tillagde mor den.
Østre Landsret stadfæster dommen i henhold til de grunde som byretten har fastsat for ophævelse af forældremyndigheden.
Vi repræsenterede mor, der søgte den fulde forældremyndighed for 2 større børn, grundet fars nægtelse af fornyelse af pas til yngste barn. Nægtelsen skyldtes at han, der betalte normalbidrag vedr. de 2 børn, ønskede et regnskab over mors anvendelse af børnepengene.
Familieretshuset havde meddelt far at han ingen ret havde til et regnskab, og da passet til den yngste skulle fornyes, blokerede han pasudstedelsen. Dette resulterede i at børnene ikke kunne komme med deres mor og papfar på sommerferie, da far også havde oplyst Politiets Administrative Center, der undtagelsesvis kan udstede et pas i sådanne tilfælde, at han ville gå glip af samvær med børnene. Dette var ikke korrekt.
Retten tilkendte mor den fulde forældremyndighed.
Sagen er anket.
Vi repræsenterede far i sag vedr. dagplejebarn, hvor forældrene var flyttet fra hinanden, da barnet ca ca 18 mdr. gammel.
Pga. far havde beholdt den fælles lejlighed, og mor var flyttet i anden lejlighed, blev far i første omgang bopælsforælder (midlertidig).
Far flyttede dog ret hurtigt ud af den tidligere fælles lejlighed. Forældrene praktiserede en deleordning med mange skift.
Samarbejdet mellem forældrene var meget dårligt, og overlevering skete så vid muligt via dagplejen.
Der var grundet det dårlige samarbejde og bekymring for barnets trivsel, udarbejdet en Børnefaglig undersøgelse, der anbefalede at forældrene skulle lære at samarbejde via et målrettet kursus.
Begge forældre ønskede bopælen, samt en 9/5 samværsordning med en base hos hver især.
Retten lagde til grund, efter en samlet vurdering af parternes forhold, at far skulle være bopælsforælder med en 9/5 samværsordning.
Vi repræsenterede mor i sagen.
Retten i Svendborg afgjorde den 27. september 2023, at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed. Dette til trods for at der havde været et årelangt dårligt samarbejde mellem forældrene, der påvirkede børnene, samt at far havde nægtet at underskrive pasanmodninger til sønnerne, før han fik samvær med dem igen.
I 2022 havde retten i Svendborgophævet samværet mellem far og sønneren, da sønneren ikke ønskede at se far. Forud havde der været forsøgt overvåget samvær uden held.
Retten i Svendborg begrundede den fortsatte fælles forældremyndighed med, at det ville være den eneste mulighed, som far havde, for at opretholder en form kontakt til børnene., samt at retten anså børnene for at være påvirkede af mor.
Østre Landsret omgjorde afgørelsen, og tilkendte mor den fulde forældremyndighed. Landsretten lagde til grund, at parternes forhold er præget af en dybtgående konflikt, herunder senest omkring pasudstedelse, gør at der ikke er konkrete holdepunkter for at parterne fremadrettet kan samarbejde om børnenes forhold.
Mor anlagde sag om fuld forældremyndighed. Vi repræsenterede far.
Sagen vedrørte forældremyndigheden over 2 børn.
Mor beskyldte far for ikke at ville underskrive pasansøgninger, tage stilling til skolevalg, samt et generelt dårligt samarbejde.
Far oplyste at han gerne ville medvirke til pasudstedelse, men ikke til udstedelse af fremmedpas, ligesom han havde accepteret skolevalg.
Far fik efter et længere udlandsophold ekstraordinært samvær med sine børn, og retten lagde til grund, at parterne, på trods af deres uoverensstemmelser kunne samarbejde om væsentlige ting, som skole og ekstraordinært samvær.
Fortsat fælles forældremyndighed.
Mor havde tidligere i 2019/2020 forsøgt a få fuld forældremyndighed ved retten i Hillerød, bl.a. med henvisning til bortførelsesrisiko. Retten afsagde også her dom om fortsat fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor i sag om bopæl og samværsordning.
Forældrene blev skilt i eftersommeren 2022, og aftalte af far skulle beholde fælles lejelejlighed, og mor skulle have bopælen for de 2 børn.
Efter at skilsmissepapirerne var underskrevet, trak far sit samtykke til bopæl.
Mor havde i første omgang ingen bolig, men boede hos bekendt.
Mor anlagde sag om bopæl/samværsordning i Familieretshuset, der traf midlertidig afgørelse om bopæl hos far, der fortsat boede i den hidtidige fælles bolig.
Mor flyttede fra Storkøbenhavn til Midtsjælland, og der praktiseredes en 7/7 ordning, som parterne dog var enige om ikke kunne fortsætte, uanset hvem der blev bopælsforælder.
Retten lagde til grund at mor var børnenes primære omsorgsperson, t mor har et stort netværk omkring sig, og viser vilje til at sikre børnene kontakt med den anden forælder, når børnene er hos hende. Uanset at børnene må skifte skole/institution vil det være bedst for børnene at have bopæl hos mor.
Dommen er ikke anket.
Vi repræsenterede mor, der ansøgte om fuld forældremyndighed vedr. større barn.
Far deltog ganske overfladisk i barnets liv. Barnet var flyttet til far et par år forinden, men far ignorerede skolegang, og rejste på et længere ophold uden for landets grænser, og overlod barnet til hans nuværende ægtefælle.
Mor var nødt til at age over, og der var problemer med udstedelse af pas, samt at få far til at forholde sig til barnet i det hele taget.
Efter afholdelse af børnesamtale, og partsforklaring tilkendte retten mor den fulde forældremyndighed.
Far anlagde sag om fuld forældremyndighed, p.g.a. højt konflikt niveau mellem især barn og mor.
Der har ikke været samvær gennem ca. 1 år, hvor det større barn ikke ønsker kontakt til mor.
På trods af mor havde medvirket omking udstedelse af pas, skolevalg, og de øvrige betydningsfulde beslutninger, som forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om, tilkendte retten far den fulde forældremyndighed.
Retten lagde vægt på a det store barn ikke ønskede mor indblanding i barnets forhold, og tilkendte herefter far den fulde forældremyndighed.
Forældrene har gennem flere år haft konflikter – der har tidligere verseret sager om bopæl og forældremyndighed.
Begge forældre er af mellemøstlig baggrund, og far er politisk flygtning. Mor ønskede at tage børnene med til hjemlandet i julen 2021, men Familieretshuset gav afslag p.g.a. faren for at børnene kunne blive tilbageholdt som led i et forsøg på at presse far retur til hjemlandet.
Der anlagdes sag om forældremyndighed, og samvær. Samvær blev forligt, men mor fastholdt ønske om at rejse til hjemlandet med børnene, og fastholdt ønske om fuld forældremyndighed. Efter en afvejning af forholdene blev fælles forældremyndighed fastholdt, også uanset det høje konfliktniveau.
Østre Landsret stadfæstede dom om fuld forældremyndighed til far.
Dommen er stadfæstet i henhold til grundene, oplyst af byretten.
Vi repræsenterede klient, der er far til et ca. 16 mdr. gammel barn.
Forældrene havde på intet tidspunkt haft fælles bopæl/folkeregister adresse, og var ikke sammen, da barnet blev født, eller efterfølgende.
Far søgte fælles forældremyndighed, da han ønskede medindflydelse på barnets forhold. Mor havde, da barnet var ganske lille, forsøgt at rejse ud på ferie med barnet, hvilket far modsatte sig, da mor ikke ville være sammen med barnet hele ferien, men overlade det til mormor i en del af tiden.
Far fik “kende-samvær” ca. 3 mdr. efter fødslen, men mor afbrød hurtigt samværet. Far indbragte sagen for Familieretshuset, og i november 2021 fik far samvær hver onsdag 2 timer, med afhentning/aflevering hos mor, kl. 18.00/20.00 og hver lørdag, kl. 09.00 kl. 14.00. Forældrene udvidede samværet lørdag til kl. 18.00.
Far ønskede overnatningssamvær, i en optrapningsordning til 2 overnatninger, og hverdagssamvær med afhentning i institution, og aflevering hos mor.
Retten traf afgørelse om fælles forældremyndighed, p.g.a. far engagerede sig i barnet forhold, og traf afgørelse om en overnatning lørdag fra til søndag, men ikke optrapning, p.g.a. far og barn ikke havde boet sammen på noget tidspunkt. Onsdagssamvær, hver onsdag med afhentning i institution, til kl. 19.00 med aflevering hos mor.
Vi repræsenterede mor i sag, hvor mor ønskede fuld forældremyndighed over mindre barn.
Henset til det høje konfliktniveau, barnets fremtidige behov for sundhedsfaglig behandling grundet helbredstilstand, samt fars manglende tilbagemeldinger, tilkendtes mor den fulde forældremyndighed.
Vi overtog sag efter at Københavns Byret havde afgjort sag om forældremyndighed, bopæl og samvær til ugunst for vores klient.
Problemstillingen var og er at begge forældre er græske statsborgere, og mor ønskede at rejse retur til Grækenland efter at forholdet var i gået i stykker.
Far har været bosiddende i Danmark i ca. 20 år, har 2 ældre børn med en dansk kvinde, og integreret i Danmark, hvor han har en forskerstilling.
Mor flyttede til Danmark i 2017 med et barn.
Byretten gav mor afslag på fuld forældremyndighed, men tillod mor at flytte til Grækenland med barnet. Mor tilbød via familiemedlem far en lejlighed vederlagsfri, 10 dage om måneden, hvor der kunne være samvær. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med denne påstand. Retten lagde vægt på mors særbarn og fællesbarnets indbyrdes relation, samt mors manglende etablering i Danmark, samt at hun kunne skaffe sig et job i Grækenland.
Far havde i byretten forklaret at han ikke kunne opholde sig 10 dage om måneden i Grækenland grundet arbejdsmæssige forpligtelser, men byretten havde ikke lagt vægt på dette.
I landsretten blev det dokumenteret, at far ikke kunne være i Grækenland i 10 dage ad gangen qua undervisnings- og vejledningsforpligtelser,.
Landsretten lagde til grund at det var bedst stemmende med barnets tarv at forblive i Danmark, da der var en velfungerende 7/7 ordning, at ferierne var delt ligeligt melelm forældrene, samt at barnet trives i Danmark. En flytning til Grækenland vil indebære en så stor begrænsning af barnets samvær med sin far, at dette ikke vil være bedst for barnet. Dette uanset mors arbejdsmæssige og familiemæssige situation i Danmark.
Vi repræsenterede mor i sag, anlagt af far, der ønskede fuld forældremyndighed, og overvåget samvær mellem mor og barn i den skolepligtige alder.
Far havde stoppet samværet, efter diverse beskyldninger mod mor og hendes forhold, hvilket resulterede i en politianmeldelse mod mor. Samværet blev genoptaget med fogedrettens bistand (som “overvåget” samvær), og politiet frafaldt efterfølgende sag mod mor.
Mor ønskede ikke at afgive forældremyndigheden, samt at få bopælen, efter at have afgivet den ca. 1 år tidligere til far, subsidiært weekendsamvær (p.g.a. geografisk afstand), hvis bopælen ikke blev ændret.
Retten tilkendegav efter børnesamtale, at der ikke var grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, men at bopælen bibeholdes hos far (grundet korte tid siden ændring), og at der retableres weekendsamvær mellem mor og datter, hver anden weekend, som før politisag.
Sagen blev forligt i overensstemmelse med tilkendegivelsen.
Vi repræsenterede mor, der er bopælsforælder til 2 børn i den skolepligtige alder.
Mor afbrød samværet i november 2019 p.g.a. modvilje fra børnenes side.
Forældrenes samarbejde var i forvejen meget ringe, og det tidligere havde verseret sag om forældremyndighed.
Far indledte tvangsfuldbyrdelsessag, men blev henvist til Familieretshuset. Dette endte resultatløst, og sagen blev overført til domstolene til afgørelse af fremtidigt samvær.
Mor ønskede ikke samvær grudnet børnenes meget kraftige reaktioner. Familieretten forsøgte at etablere overvågede samvær, men måtte opgive at gennemføre dem alle grundet reaktioner fra børnene. Herefter forsøgt samvær via Facetime/Skype og PC-spil, men dette måtte opgives.
Samvær blev ophævet grundet børnenes kraftige modstand. Retten lagde til grund at forældrene savnede tillid til hinanden, samt at det var uafklaret om børnenes holdninger skyldes hændelser med far, eller om børnene var blevet bærere af mors modvilje mod far.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor, der krævede fuld forældremyndighed og bopæl vedr. et større barn.
Sagen har verseret i flere omgange ved domstolene.
Efter en episode i fars hjem i sommeren 2020 fik mor midlertidig bopæl over barnet.
Barnet har ikke været hjemme hos far siden.
Barnet er voldsomt præget af mors opfattelser af far, og der har siden sommeren 2020 fra den kommunale familieafdeling været mange bestræbelser på at retablere forbindelsen mellem far og mor. Der er senest udarbejdet en Børnefaglig undersøgelse. hvor konklusionen er at der skal arbejdes på at retablere bopæl hos far.
Retten lægger til grund at far er den forælder, der er bedst egnet til at se og imødekomme barnets behov, samt til at samarbejde med skole og kommune, hvorfor han tilkendes den fulde forældremyndighed.
Sagen er anket.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor om fuld forældremyndighed, og ophævelse af samvær.
Sagen vedr. 2 mellemstore børn, og sagen har tidligere verseret i 2019 vedr. forældremyndighed og samvær, hvor den fælles forældremyndighed ikke blev ophævet, og samværet blev tilkendt i en optrapningsordning, resulterende i en 9/5 samværsordning.
Konfliktniveaet er meget højt, børnene er voldsomt påvirket af mor, hvilket også fremgik af børnesamtale.
Retten lagde til grund at konfliktniveauet var meget højt, men fastholdt den fælles forældremyndighed, da far er den eneste af forældrene, der formår at samarbejde med offentlige myndigheder om børnene.
Samværet havde været afbrudt i en længere periode, og mor påstod samværet ophævet. Far ønskede at samværet skulle optrappes over tid, således at den tidligere tilkendte 9/5 samværsordning blev retableret.
Retten tilkendte far 9/5 samvær i en optrapningsordning, på trods af børnenes modstand (grundet massiv manipulation/påvirkning).
Dommen er ikke anket.
Landsretten stadfæstede byretten i Næstveds dom af 4. februar 2022, der gav mor bopæl, samt 9/5 samværsordning mellem far og barn.
Dommen er gengivet nedenfor.
Østre Landsret stadfæstede Retten i Glostrups dom af 22. december 2022 vedr. frifindelse vedr. fastsættelse af samvær mellem barn og far.
Byretsdommen er oplistet nedenfor.
Vi repræsenterede mor i sag, hvor far anlagde sag om fælles forældremyndighed og fastsættelse af samvær.
Forældrene havde haft et meget konfliktfyldt forhold, mens de i en kort periode boede sammen, og har det fortsat.
Far havde ikke andel i forældremyndigheden, og ønskede det, ligesom han ønskede samvær fastsat med det mindre barn.
Forinden havde Familieretshuset givet afslag på kontaktbevarende/midlertidig samvær.
Under retssagen blev der udfærdiget en børnesagkyndig undersøgelse til belysning af forældreevnekompetancerne.
Umiddelbart før hovedforhandlingen opgav far krav på fælles forældremyndighed, men fastholdt samvær.
Retten gav afslag på samvær for tiden grundet risiko for at far ikke kunne skærme barnet for forældrenes konflikt, og det ikke indenfor en overskuelig tidsramme vil være muligt for forældrene at kunne samarbejde.
Sagen er anket.
Vi repræsenterede far, der efter samlivsophør, havde en sporadisk kontakt til sit mindre barn.
Samværet skete på mors præmisser, i det omfang det fandt sted.
Far anlagde sag om fastsættelse af samvær, og mor ønskede den fuld forældremyndighed.
Efter en prøveperiode, hvor far havde samvær i farmors lejlighed, blev der aftalt en udvidelse af samvær, med samvær såvel på hverdag som i weekends, med aftalt revision om evt. udvidelse af samværet efter 6 mdr.
Mor frafaldt herefter sin påstand om fuld forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor i sag anlagt af mor vedr. ophævelse af den fælles forældremyndighed, mens far i sagen ønskede samvær fastsat.
Sagen vedrørte et mindre barn. Forældrene havde kun sporadisk boet sammen efter fødslen, og far trak sig fra familien, fik et misbrug, og blev tiltagende mere fjendtlig overfor mor, og konfliktniveauet tiltog.
Far blev indsat i fængsel i en periode. Efterfølgende gjorde far ikke noget aktivt for at få samvær med sit barn, men fastholdt anmodning om samvær.
Retten lagde til grund at parterne efter barnets fødsel havde udviklet et konfliktfyldt forhold, som i det væsentligste var forårsaget af fars forhold, herunder misbrug. Retten fandt herefter at der var påvist konkrete holdepunkter for at forældrene ikke kunne samarbejde, og ophævede den fælles forældremyndighed. Da der ligeledes er betydelig usikkerhed om at far kan strukturere et et løbende samvær, finder retten at det ikke er i barnets interesse at der etableres et løbende samvær.
Vi repræsenterede mor i sag, hvor hun ønskede fuld forældremyndighed. Far havde ikke set sine børn i en længere periode, men ønskede at få fastsat samvær med børnene, der er større børn.
Efter at børnene havde været til børnesamtale, og utvetydigt givet udtryk for at de ikke ønskede samvær med far, samt at de havde tillid til at mor kunne varetage deres tarv bedst muligt, tog far bekræftende til genmæle vedr. påstanden om fuld forældremyndighed til mor (fraskrev sig sin del af forældremyndigheden), samt opgav samvær med børnene, indtil de måtte ønske en anden ordning.
Mor ankede byretten dom, der gav far medhold i uændret samvær, som aftalt i retsforlig, juli 2019.
Landsretten stadfæstede i henhold til byrettens begrundelse, samt lagde vægt på at forældrene fremadrettet skulle indgå i et samarbejde, og deltage i en familiebehandling.
Retten i Herning – dom af 16. juni 2021 – Fastholdelse fælles forældremyndighed
Vi repræsenterede far i forældremyndighedssag, anlagt af mor med påstand om fuld forældremyndighed. Begrundelsen var at far ikke havde haft kontakt til barnet siden barnet var ca. 3 mr. gammel. Barnet var nu 3 år gammel. Far forklarede at han fulgte med i barnets gøren og laden på Aula. Mor var i mellemtiden flyttet fra Sjælland til Herning, og fandt det besværligt at indhente samtykke, når det var nødvendigt. Far havde dog ikke modsat sig navn, eller pas, men oven i købet samme dag, som anmodet om pas, signeret denne digitalt.
Retten fandt ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i sag, dels vedr. tvangsfuldbyrdelse af samvær, dels mors anmodning om ophævelse af samvær.
Mor valgte efter julesamvær hos far at tilbageholde barnet fra ordinært samvær, angiveligt p.g.a. barnet var meget belastet af samværet. Sideløbende kørte der sag om ophævelse af samvær, idet mor umiddelbart efter at have indgået et forlig vedr. forældremyndighed og samvær medio 2019, ansøgte Familieretshuset om væsentlige ændringer i samværet.
Der afholdtes børnesamtale ultimo januar 2021 i Familieretshusets, hvor barnet erklærede sig glad for samværet, og om muligt gerne mere samvær hos far. Umiddelbart efter børnesamtalen, primo februar 2021 henvendte mor sig i akutmodtagelsen på børnepsyk. Man konkluderede at barnet var belastet af voksenkonflikt, men at barnet evt. skulle udredes via PPR. Under retssagen blev der afholdt børnesamtale primo marts 2021, hvor barnet havde ændret markant holdning til faren, som barnet først ønskede at se om ca. 10 år, når det er fyldt 18 år.
Retten afgjorde efter at have hørt parternes forklaring, og især på baggrund af børnesamtalen, hvor man konkluderede, at barnet virkede udsat for voksensnak, at samværet fremadrettet skulle fortsætte uændret, og mor, i tilfælde af fortsat tilbageholdelse fra samvær, skulle idømmes tvangsbøder.
Sagen er anket.
Vi repræsenterede far i ankesag.
Efter ca. 4 år ønskede mor samvær med sine børn.
Byretten afslog overvågede samvær p.g.a. meget højt konfliktniveau mellem forældrene, både historisk og aktuelt.
Mor ankede byrettens afgørelse og anførte, at det var fars påvirkning/manglende interesse i samvær, der var skyld id et manglende samvær.
Mor henviste til ny højesteretspraksis om samvær, og gentog sin anmodning om iværksættelse af et antal overvågede samvær.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med henvisning til at det ældste barn ved børnesamtale havde takket nej til samvær, samt at far havde tilbudt at deltage i konfliktmægling, forud for at der tages stilling til samvær mellem mor og børn.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor vedr. påstand om fuld forældremyndighed, samt ændring af samværsordning.
Under sagens forberedelse, hvor der blev afholdt et særligt forberedende retsmøde med deltagelse en børnesagkyndig, blev spørgsmålet om samvær efterfølgende forligt, men mor fastholdt at det var nødvendigt at hun fik den fulde forældremyndighed, selvom hun var bopælsforælder allerede.
Mor ønskede at reservere sig mulighed for at flytte ud af landet med børnene, hvilket far accepterede under forudsætning af en klar samværsaftale, hvilket blev aftalt og ført til retsbog som forlig. Herudover var det mors opfattelse at der var et højt konfliktniveau, at far ikke havde underskrevet pasansøgning straks, men bevisførelsen kunne til grund at det nok snarere var mors måde at gribe tingene an på end fars ageren, der gav anledning til konflikter. Herefter blev den fælles forældremyndighed bibeholdt.
Vi repræsenterede far i sag, hvor han tilbage i 2016 fik fuld forældremyndighed over parternes 2 fællesbørn, grundet alvorlige samarbejdsproblemer og chikane fra mors side i form af tilbageholdelse og beskyldninger om vold mod barn.
I løbet af af 2017 ophørte kontakten mellem mor og børn. Mor forsøgte at få Statsforvaltningen til at genoprette samværet i 2018, men efter en børnesagkyndig undersøgelse blev der truffet afgørelse om at mor igen i 2019 kunne rette henvendelse om samvær.
Det skete i 2019, og efter børnesamtaler, hvor børnene gav udtryk for ikke at se mor igen, blev samværssagen oversendt til retten.
Retten lagde til grund, efter at have hørt begge forældre, at der ikke var sket ændringer i parternes uforsonlige holdninger til hinanden, og dette sammenholdt med børnesamtalerne gjorde, at retten gav afslag på genoptagelse af samvær.
Vi repræsenterede far i sag vedr. 2 mindre børn. Mor var rejst på krisecenter, angiveligt p.g.a. misbrug og vold fra fars side. Mor ønskede fuld forældremyndighed og intet samvær mellem børn og far. Efter ca. 1 års adskillelse fik far med rettens mellemkomst overvågede samvær. Samvær forløb godt, og der blev indgået aftale om samvær, mod far i første omgang afleverer rene prøver vedr. cannabis.
Mor fastholdt krav om fuld forældremyndighed. Dette blev afvist, da der hverken var dokumenteret misbrug, vold eller mistanke om bortførelse af børnene fra fars side, som hævdet af mor.
Far, der tidligere i 2018 havde mistet del i forældremyndighed efter have søgt fuld forældremyndighed ved Retten på Frederiksberg (dom af 20. december 2018), anmodede om deleordning 7/7 vedr. teenagedatter.
Vi repræsenterede endnu engang mor. Far begrundede ansøgningen om mere samvær med forhold i hjemmet hos mor, samt at fællesbarnet skulle have givet udtryk for ønske om mere samvær hos mor, samt at han havde større overskud. Far havde lavet en del underretninger om forhold hos mor efter at have mistet sin forældremyndighed, men efter børnesamtale, samt gennemgang af de kommunale akter, stadfæstede Retten den nuværende ordning 2/12.
Mor anlagde retssag om ændring af bopæl samt samvær vedrørende to fællesbørn.
Vi repræsenterede far, der ønskede at bibeholde bopæl med en fortsat skævdeling af samvær, således der fast base hos ham.
Efter at have aftalt en prøveordning 7/7, og udtalelser fra skole/institution, fastholdt far en fortsat skævdeling.
Retten lagde til grund at børnene altid havde boet på fars adresse, at de har et godt netværk hos far, ofte kom hjem til far før tid i 7/7 ordningen.
Herefter opretholdtes bopæl hos far med skævdeling af samvær opretholdtes.
Vi repræsenterede mor i sag om forældremyndighed/bopæl. Der havde efter samlivsophør været et meget højt konfliktniveau mellem parterne vedr. parternes 2 fælles børn. Mor var flygtet på Krisecenter. Der havde været etableret kontaktbevarende samvær, som blev ophævet grundet højt konfliktniveau. Retten lagde til grund at børnene før samlivsophør havde fremstået upåvirkede af forældrenes konflikt, at der ikke var objektive forhold vedr. parternes indbyrdes forhold før samlivsophør, der indikerede et højt konfliktniveau, og tillagde herefter mor bopælen, da børnene efter samlivsophør i hovedparten af tiden havde opholdt sig hos mor, og aktuelt opholdt sig hos mor.
Vi repræsenterede mor i sag om forældremyndighed anlagt af far.
Far ønskede principalt den fulde forældremyndighed, subsidiært fælles forældremyndighed med bopæl hos sig.
Forældrene havde frem til sagens anlæg praktiseret en 7/ 7 ordning.
Far mente at mor havde nogle udfordringer, der gjorde at det fælles barn burde bo hos ham i en 11/3 ordning, hvor far også fik den fulde forældremyndighed.
Retten lagde vægt at mor var opmærksom på og arbejde med sine udfordringer, samt at der ikke var uenighed om skolevalg pas eller lignende. Der lagdes endvidere vægt på at barnet af skole var beskrevet som velfungerende.
Under disse omstændigheder fandt retten ikke grundlag for hverken at ophæve den fælles forældremyndighed eller ændre bopælen.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor med påstand om ændring af bopæl, samt genoprettelse af fælles forældremyndighed.
Far fik tidligere i 2018 den fulde forældremyndighed. Far meldte flytning i meget god tid, da han flyttede fra en landsdel til en anden landsdel.
Retten lagde til grund at det bedst stemmende med barnets tarv at blive boende hos far, trods flytning fra en landsdel til en anden. Retten lagde samtidig til grund at der ikke var grundlag for at genoprette fælles forældremyndighed, og fastholdt den fulde forældremyndighed hos far, grundet fortsat højt konfliktniveau.
Far anlagde sag om ophævelse af den fælles forældremyndighed, og overførelse af bopæl til sig fra far, og efterfølgende fremsatte mor også anmodning om fuld forældremyndighed, og subsidiært et 7/7 samvær.
Der har gennem flere år været et højt konfliktniveau, og barnet, der er teenager, havde valgt mor fra omkring julen 2019 efter et større opgør.
Barnets trivsel var truet, og far var indstillet på en frivillig anbringelse, som barnet også var indstillet på.
hvilket mor var imod, fordi hun var af den opfattelse at hun kunne få barnet på ret kurs.
Efter afholdelse af børnesamtale, og opfordring til at lade barnet anbringe, fastholdt mor at hun ønskede fuld forældremyndighed og bopæl.
I tiden mellem hovedforhandling og dom, meddelte mor at hun gav accept af anbringelse.
Retten tilkendte far den fulde forældremyndighed, og fastsatte ikke samvær mellem mor og barn.
Vi repræsenterede mor i forældremyndighedssag, og sag vedr. fastsættelse af samvær.
Far anlagde sag vedr. fastsættelse af samvær mellem ham og 2 børn, hvoraf det yngste var under 1 år gammelt, og tilknytningen til far var spinkel.
Under sagen blev der tillige inddraget spørgsmål om forældremyndighed, da mor grundet forældrenes konfliktniveau ønskede den fulde forældremyndighed. Far påstod herefter fuld forældremyndighed, og subsidiært bopæl på begge børn.
Retten indhentede en børnefaglig undersøgelse, samt fastsatte overvågede samvær mellem det ældste barn og far.
Efter udarbejdelse af BSU og referat af overvågede samvær, ændrede mor påstand vedr. ældste barn, således påstanden gik fra intet samvær til weekendsamvær hver anden weekend fra fredag efter skole til mandag morgen i skole.
Retten afsagde om om fuld forældremyndighed til mor grundet konfliktniveauet, samt tog mors påstand vedr. samvær for ældste barn til følge; weekendsamvær hver anden weekend.
Vedrørende det yngste barn afsagde retten dom om overvågede samvær i en 6 måneders periode af 1½ times varighed, hver fjortende dag, efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
Vi repræsenterede far i sag om fastsættelse af samvær med 2 børn i den skolepligtige alder. Der havde tidligere været praktiseret en 7/7 ordning med bopæl hos mor, men far havde på et tidspunkt set sig nødsaget til at suspendere samværet. Efterfølgende havde far ønsket 7/7 ordningen retableret, hvilket ikke skete grundet et højt konfliktniveau. Der blev derfor indgået en aftale i Statsforvaltningen om midlertidig samvær, 2 hverdage uden overnatning. Mor ønskede efterfølgende ikke samværet udvidet. Far anmodede om retablering af den tidligere samværsordning, alternativt en 5/9 ordning med et optrapningsforløb.
Retten afsagde dom i henhold til den subsidiære påstand, og tilkendte børnene en 5/9 ordning med far i et optrapningsforløb.
Vi repræsenterede far, der anmodede ændring af bopæl for sine 2 børn.
Børnene har haft bopæl hos deres mor, siden forældrene gik fra hinanden. Der praktiseres en 7/7 ordning, og børnene går i skole tæt på mors bopæl.
Ældste barn, der er teenager, ønsker bopælsskifte, da barnet føler sig mest knyttet til sin far. Efter at begge børn har været til børnesamtale, træffer retten afgørelse om at det er bedst for børnene at være i samme ordning, og bopæl og samværsordning ændres, således at man går fra en 7/7 ordning til skævdeling af samværet.
Sagen er anket til Østre Landsret.
Far ankede retten på Frederiksbergs dom om afslag på samvær, til trods for børnesagkyndig psykolog havde udtalt at far var i stand til at varetage samvær med sit barn.
Østre Landsret stadfæstede byretsdommen i henhold til byrettens præmisser. Intet samvær.
Østre Landsret stadfæstede Retten på Frederiksbergs dom af 28. juni, der tillagde far bopælen. Mor ankede alene sagen vedr. bopæl, men landsretten lagde til grund at bopælen hos far havde fungeret tilfredsstillende for parterne, og der var grund til at antage at barnet trives godt hos begge forældre og i sin institution.
Landsretten lagde som byretten til grund, at fars manglende underskrift af pasansøgninger, samt manglende kontakt til sit barn gennem ca. 9 år viste en manglende interesse for sit barn, samt manglende samarbejde, og stadfæstede byrettens dom.
Vi repræsenterede mor i sag om forældremyndighed, anlagt af far. Mor var bopælsforælder, men far ønskede den fulde forældremyndighed, grundet uoverensstemmelser om skole, etc.
Mor ønskede i samme forbindelse den fulde forældremyndighed bl.a. grundet fars ageren overfor skole og kommune.
Efter partsforklaringer, børnesamtale, samt erklæringer fra skole tilkendte retten mor ,den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede far. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom efter at mor havde anket.
Landsretten lagde til grund at der fortsat var samarbejdsmuligheder, til trods for et højt konfliktniveau mellem forældrene.
Vi repræsenterede far i retssag vedr. bopæl og samvær, anlagt af mor med påstand om at den fulde forældremyndighed skulle tillægges hende, subsidiært at bopælen vedrørende det mindre barn skulle være hos hende. Der blev praktiseret en deleordning, men parterne var enige om at der var behov for en fast base. Forældrene var uenige om hvor denne base skulle være.
Bopælen var registreret hos far på den hidtidige fælles bopæl.
Retten lagde til grund at forældresamarbejdet ikke gav anledning til ophævelse af den fælles forældremyndighed, og efter “en samlet bedømmelse” vurderede byretten at bopælen skulle være hos far.
Dommen er anket.
Far søgte bopælen ændret på barn. Vi repræsenterede mor i sagen. Far argumenterede for at han og barnet havde en speciel fritidsinteresse, der gjorde at barnet burde have bopæl hos far. Samarbejdet var konfliktfyldt mellem forældrene efter at mor havde søgt børnebidrag fastsat. Far havde afskåret kontakt til mor, og kommunikerede via børnene. Mor var fleksibel omkring samværet, men ønskede ikke at afgive bopælen.
Retten fandt ikke grundlag for at ændre bopælen
Vi repræsenterede mor, der ønskede fuld forældremyndighed over 2 børn, grundet fars manglende samarbejde. Far ønskede ikke at afgive forældremyndigheden. Retten tilkendte mor den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i sag om fuld forældremyndighed, anlagt af mor. Mor ønskede den fulde forældremyndighed grundet dårligt samarbejde/højt konfliktniveau over parrets 2 børn på 6 og 9 år. Efter afholdelse af børnsesamtale med det ældste barn, § 50-undersøgelse samt partsforklaringer i retten, lagde retten til grund at det var mor, der var årsag i det dårlige samarbejde, og påvirkning af børnene. Ikke grundlag for at tilkende mor den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i sag om fuld forældremyndighed, og om drengen fortsat skulle have bopæl hos mor. Både mor og far ønskede at ophæve den fælles forældremyndighed over barnet.
Efter partsforklaringer fra begge forældre, udtalelsen fra skolen, Statsforvaltningens underretninger, og oplysningerne i den børnefaglige undersøgelse, samt øvrige oplysninger i sagen fandt retten, at forældrene ikke har kunnet aftale og gennemføre samvær med barnet. Ligesom forældrene ikke har kunnet opnå enighed om praktiske spørgsmål i hverdagen. Retten fandt derfor, at det er til barnets bedste, at far fik både forældremyndigheden over barnet samt bopæl, da drengen har særlige behov i hverdagen.
Vi repræsenterede mor i en bopælssag, som var anlagt af far. Retten kan overføre bopælsretten fra den ene forældre til den anden, hvis dette er bedst for barnet. Som udgangspunkt anser retten det for bedst, hvis bopælsretten fastholdes, hvis barnet ikke er i dårlig trivsel. Eller hvis den dårlige trivsel ikke formodes at skyldes forhold hos bopælsforælderen, og der ikke er andre forhold, som afgørende taler for en ændring af bopælsretten.
Retten fandt, på baggrund af institutionsudtalelsen og de øvrige oplysninger i sagen, samt rettens eget indtryk af forældrene, at begge parter må anses for at være egnede til at have bopælsretten. Barnet har derfor fortsat bopæl hos mor.
Vi repræsenterede mor i en sag om forældremyndighed. Mor søgte fuld forældremyndighed på grund af chikane og manglende samarbejdsvilje hos far. Efter partsforklaringer fra begge forældre, og de foreliggende oplysninger i sagen, fandt retten det sandsynligt, at der fremover vil opstå situationer, hvor det ikke er til børnenes bedste, at der fortsat er fælles forældremyndighed. Retten ophævede den fælles forældremyndighed, og overførte forældremyndigheden fuldt ud til mor.
Vi repræsenterede mor i en bopælssag, der var anlagt af far. Faren ønskede, at barnet skulle bo hos sig. Mor og far har fælles forældremyndighed over barnet. Efter parternes forklaringer, udtalelse fra institution, samt sagens øvrige oplysninger, lagde retten til grund, at der ikke var grundlag for at overføre barnets bopæl til far.
Vi repræsenterede mor, der ønskede fuld forældremyndighed p.g.a. far havde været passiv i 2 omgange overfor mors anmodning om udstedelse af pas. Far ønskede ikke at afgive sin andel i forældremyndigheden. Retten bestemte, at mor skulle have den fulde forældremyndighed grundet fars passivitet gennem flere år, og udtalelse i retten om at han ikke mente at forældrene ville kunne samarbejde.
Vi repræsenterede mor i sag vedrørende 2 børn, hvor mor ønskede fuld forældremyndighed grundet fars manglende reaktion/handling på underskrivelse af pasansøgninger og manglende interesse vedr. skolegang.
Efter en samlet bedømmelse fik mor fuld forældremyndighed.
Vi præsenterede mor i bopælssag, anlagt af far, der ønskede bopælen overført til sig over parternes barn, der går i børnehave. Efter partsforklaringer, samt udtalelser fra institution, lagde retten til grund at der ikke var grundlag for at overføre bopælen.
Vi repræsenterede mor i sag om forældremyndighed. Mor søgte fuld forældremyndighed grundet chikane og manglende samarbejdsvilje hos far. På baggrund af dokumentation samt børnesamtale fandt retten det bedst stemmende med barnets tarv at mor fik den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i sag, hvor mor ønskede fuld forældremyndighed grundet samarbejdsvanskeligheder. Efter retsmægling og 2 hovedforhandlinger frifandt retten far for mors påstand om fuld forældremyndighed, da samarbejdsvanskelighederne primært omhandlede samvær, og ikke de overordnede beslutninger vedrørende børnenes forhold.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor, der påstod sig tillagt fuld forældremyndighed/subsidiært bopælen over fælles barn.
Barnet boede hos far.
Retten tillagde far fuld forældremyndighed på baggrund af oplysninger om samarbejde, erklæring fra institution, samt partsforklaringer.
Anket af mor til landsretten.
Vi repræsenterede mor i forældremyndighedssag. mor ønskede den fulde forældremyndighed p.g.a. samarbejdsproblemer.
Retten tilkendte fuld forældremyndighed til mor.
Vi repræsenterede mor, der var bopælsforælder. P.g.a. ophævelse af samvær grundet trusler fra far, ønskede mor tillige den fulde forældremyndighed.
Henset til det høje konfliktniveau blev mor tilkendt den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor, der ønskede fuld forældremyndighed grundet svære samarbejdsproblemer med far.
Under hovedforhandlingen tog far bekræftende til genmæle.
Vi repræsenterede far i sag, anlagt af mor, der ønskede bopælen, grundet fars ønske om at flytte, hvilket indebar skoleskifte for børnene. Efter at have afholdt børnesamtaler, og hørt børnenes forklaringer, frifandt Retten far, og børnene opretholdt deres bopæl hos far.
Vi repræsenterede far i sag anlagt af mor, der ønskede den fælles forældremyndighed ophævet vedrørende det ældste barn. P.g.a specielle forhold omkring det yngste barn havde far ikke fælles forældremyndighed sammen med mor vedrørende dette barn. Far søgte samtidig fælles forældremyndighed vedrørende det yngste barn.
Retten lagde til grund at det er hovedreglen i dansk ret, at der er fælles forældremyndighed, samt at der ikke var særlige samarbejdsvanskeligheder vedrørende det ældste barn. Der var derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Med samme begrundelse fik far herefter del i forældremyndigheden vedrørende det yngste barn.
Vi repræsenterede far, der tidligere havde tabt ret til fælles forældremyndighed vedr. en søn og en datter. Efter 2 hovedforhandlinger og en børnesamtale med hver af børnene bestemte byretten at den fælles forældremyndighed blev retableret, og bopælen ændret fra mor til far.
Sagen er ikke anket.
Vi repræsenterede mor i sag med fælles forældremyndighed og bopæl hos mor. Retten ophævede den fælles forældremyndighed, og overførte forældremyndigheden fuldt ud til mor.
Far anlagde sag for at få fælles forældremyndighed over et mindre barn. Vi reprændterede mor. Grundet store samarbejdsvanskeligheder, herunder vedrørende samvær, men også navn m.m, lagde retten til grund at det ikke var i barnets tarv at der blev etableret fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede mor i sag anlagt af far, der ønskede fuld forældremyndighed.
Far var i forvejen bopælsforælder, men ønskede fuld kontrol over alle beslutninger vedrørende fællesbarnet. Efter partsforklaringer fra begge forældre, samt børnesamtale, opfordrede retten far til at hæve sagen, da der ikke var belæg for fuld forældremyndighed. Far hævede herefter sagen.
Vi repræsenterede mor i sag om bopæl.
Far nedlagde påstand om at bopælen skulle overføres til ham i forbindelse med at mor varslede flytning til Storbritanien for hende og 2 børn.
Mor havde været primær omsorgsperson for de 2 sønner siden 2009, hvor parterne blev skilt.
Begge forældre havde familierelationer til Storbritanien, ligesom børnene efter fælles overenskomst – gik i international skole med engelsk som primær sprog.
Efter afholdelse af børnesamtale med de 2 børn, gav byretten mor medhold i at mor fortsat skulle være bopælsforælder, også selvom mor flyttede til Storbritanien med børnene.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Vi repræsenterede far og anlagde sag med påstand om at far skulle have den fulde forældremyndighed over søn på knap 2 år.
Der var alvorlige uoveresnsstemmelser mellem forældrene, og far var af kommunalforvaltningen blevet anbefalet at søge den fulde forældremyndighed p.g.a. mors manglende forældreevne.
Retten lagde til grund at der var et meget højt konfliktniveau, der ikke sandsynliggjorde at det var muligt at etablere et samarbejde mellem forældrene om sønnens forhold.
Dommen er ikke anket.
Vi repræsenterede far i retssagen. Far nedlagde påstand om ændring af bopæl for 9-årig datter. Mor nedlagde påstand om fuld forældremyndighed.
Efter at parterne havde afgivet forklaring i retten, besluttede dommeren at der skulle udfærdiges en observationsrapport af børnesagkyndig.
Dommeren besluttede efter gennemgang af børnesagkyndig observationsrapport at bopælen skulle ændres fra mor til far.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Vi repræsenterede mor i en sag om forældremyndighed, hvor far nedlagde påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over parternes søn X på 10 år, således at den fulde forældremyndighed skulle tilfalde ham.
Vi nedlagde påstand om, at den fælles forældremyndighed skulle opretholdes.
Der har ikke været uenighed om, at bopælen skulle forblive hos far.
Parterne har et yderligere fællesbarn, som er 2 år ældre end X.
X er diagnosticeret med ADHD, og der har i forbindelse med hans udredning været udfordringer parterne imellem, men mor har på intet tidspunkt modsat sig behandling eller ikke ønsket at medvirke til udredning.
Dommeren og en børnesagkyndig psykolog har afholdt børnesamtale med drengen.
Retten lagde til grund, at der ikke var holdepunkter for at antage, at parterne ikke fremadrettet ville kunne samarbejde om sønnens forhold til hans bedste, og den fælles forældremyndighed blev således opretholdt.
Vi repræsenterede far i en bopælssag, hvor far ønskede bopælen vedrørende datteren på 7 år.
Der har i næsten 2 år været en 7/7-deleordning, fastsat af Statsforvaltningen.
Datteren er diagnosticeret med ADHD og har derfor brug for faste, stabile og støttende rammer til at sikre en positiv udvikling og en fast base.
Retten har i forbindelse med sagen indhentet udtalelser fra skole og SFO, og der har været afholdt børnesamtale. På baggrund heraf afgav dommeren i forbindelse med hovedforhandlingen en tilkendegivelse om det forventede udfald, såfremt parterne ønskede dom afsagt, hvorefter der blev indgået forlig i overensstemmelse hermed, og far fik bopælen.
Vi repræsenterede mor i en forældremyndighedssag, hvor far ønskede den fælles forældremyndighed over parternes 4½ årige søn ophævet og tillagt sig alene.
Parterne gik fra hinanden, da sønnen var 2 år, og far har siden været bopælsforælder.
Mor har en hashmisbrugsproblematik, men har loyalt medvirket til pasudstedelse og har ikke i sinde at modsætte sig hverken lægebehandling og/eller institutions-/skolevalg.
Mor har på nuværende tidspunkt selv valgt ikke at have samvær med sin søn, da hun er bevidst om pt. ikke at kunne tilbyde ham relevante rammer for samvær.
Efter at have hørt fars forklaring i retten, opfordrede dommeren far og fars advokat til at hæve sagen, da der ikke var holdepunkter for, at parterne ikke ville kunne samarbejde.
Sagen blev herefter hævet fra fars/sagsøgers side, og den fælles forældremyndighed blev opretholdt.
Vi repræsenterede mor i en sag vedrørende forældremyndighed, hvor mor ønskede den fælles forældremyndighed over parternes søn på 1½ år ophævet og tillagt sig alene.
Parterne blev kærester i 2013, men flyttede fra hinanden medio 2014. På dette tidspunkt var sagsøger blevet gravid. Hele forholdet har ifølge mor været præget af vold og trusler fra fars side, hvilket far dog har bestridt.
Retten lagde til grund, at der ikke er kontakt mellem parterne, og at konfliktniveuaet er så højt, at der ikke kan etableres et samarbejde og ophævede på den baggrund den fælles forældremyndighed, og mor fik således den fulde forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i en sag om ophævelse af fælles forældremyndighed.
Mor havde anlagt sagen ved i byretten med påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed over parternes fællesbarn på 6 år.
Parterne ophævede samlivet og flyttede fra hinanden, da sønnen var 8 måneder, og far har efterfølgende haft regelmæssigt samvær med sin søn.
Retten lagde til grund, at der var enighed om, at sønnen skulle have bopæl hos mor med regelmæssige samvær med sin far. Det blev endvidere lagt til grund, at der ikke var uenighed om nogle væsentlige forhold, der skal være enighed om for at opretholde en fælles forældremyndighed, og mor fik således ikke medhold.
Mor ankede dommen til landsretten, som dog var enig i byrettens begrundelse og dom, og den fælles forældremyndighed blev opretholdt.
Vi repræsenterede mor i en bopælssag anlagt af hende vedrørende søn B på 11 år.
Parterne ophævede samlivet i 2013 og blev skilt året efter.
Parterne boede på daværende tidspunkt i Asien og har ligeledes to ældre fællesbørn.
Mor flyttede til Sydeuropa og ville tage sønnen samt den ældre bror med, men da far ikke ville gå med hertil, og da mor ikke ønskede skille børnene ad, flyttede hun til Sydeuropa alene.
Mor har igennem hele perioden, hvor hun havde bopæl i Sydeuropa, opholdt sig halvdelen af tiden i Danmark og havde i den forbindelse samvær med børnene.
Mor flyttede fast tilbage til Danmark i marts 2015.
Statsforvaltningen traf på baggrund af skoleudtalelse samt børnesamtale med B i april 2016 afgørelse om en 7/7-ordning.
I forbindelse med retssagen afholdt dommeren og en børnesagkyndig psykolog samtale med B, og bl.a. på baggrund af denne fandt Retten i Lyngby, at det er bedst for B at have bopæl hos mor, og bopælen blev således overflyttet fra far til mor.
Vi repræsenterede far i en sag om bopæl vedrørende parternes datter på 8 år.
Parterne var gået fra hinanden i februar 2015, og far blev boende i det tidligere fælles hjem sammen med datteren. Da mor i juli 2015 ønskede hun, at datteren skulle bo hos hende og anlagde således bopælssag, bl.a. med det argument at hun ikke ville have råd til at blive boende i den nuværende bolig, såfremt hun ikke fik bopælsretten og dermed børnepenge.
Der blev i forbindelse med retssagen afholdt børnesamtale med deltagelse af dommeren og en børnesagkyndig psykolog.
Retten lagde på baggrund heraf bl.a. til grund, at datteren siden 2014 havde haft fast bopæl på sin nuværende adresse hos far og føler sig knyttet til huset og kammeraterne, som bor i nærheden.
Det lagdes endvidere til grund, at det ikke kunne tillægges vægt, hvem af parterne der havde mest brug for børnepenge.
Far fik herefter bopælsretten.
Østre Landsret stadfæstede d. 1. juli 2016 byrettens dom.
Vi repræsenterede far i forældremyndighedssag vedrørende to døtre på henholdsvis 3 og 6 år, hvor der var fælles forældremyndighed og bopæl hos far.
Mor havde anlagt sag ved byretten med en principal påstand om, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og en subsidiær påstand om at den fælles forældremyndighed skulle opretholdes, men at bopælen skulle overgå til hende.
Byretten afsagde d. 14. januar 2016 dom om, at den fælles forældremyndighed skulle opretholdes, og at bopælen skulle forblive hos far.
Mor valgte samtidig ikke at ville udlevere døtrene efter samvær, ligesom hun valgte at politianmelde far med en påstand om, at far skulle have foretaget voldeligt overgreb mod den ældste datter.
Mor fik pålæg fra Fogedretten om at udlevere børnene, og efterforskningen af det påståede overgreb blev stoppet på baggrund af en videoafhøring af datteren og afhøring af far.
Vi ankede herefter byrettens dom til landsretten med påstand om, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves og overgå fuldt ud til far på grund af eskaleret konfliktniveau.
Østre Landsret lagde til grund, at konfliktniveauet mellem forældrene igennem længere tid har været meget højt og er eskaleret efter byretsdommen, og at forældrene ikke længere kan samarbejde til børnenes bedste. Landsretten lagde yderligere til grund, at far har stabile forhold og derfor er bedst egnet til at sikre ro om børnene.
Far fik herefter fuld forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i en sag vedrørende to sønner på 4 og 8 år og en datter på 13 år om forældremyndighed og overførsel af bopæl.
Mor havde vedrørende sønnen på 8 år anlagt sagen med principal påstand om fortsat fælles forældremyndighed, men at bopælen skulle flyttes fra far til mor, samt subsidiær påstand om fuld forældremyndighed.
Som et forsøg på at indgå forlig i sagen, blev der afholdt retsmægling, og der blev indgået forlig om, at datteren på 13 år skulle have bopæl hos far, og at far skulle have del i forældremyndigheden over sønnen på 4 år.
Mor fastholdt dog sin påstand om, at sønnen på 8 år skulle have bopæl hos hende.
Dommeren og en børnesagkyndig psykolog afholdt børnesamtale med drengen og særligt på baggrund af denne samt udtalelser fra sønnens skole, fritidsordning og PPR fik far medhold i, at den fælles forældremyndighed skulle bibeholdes, og at bopælen skulle overføres hos far.
Dommen blev anket af mor, men efterfølgende hævet igen, hvorefter byrettens dom står ved magt, og far har bopælsretten.
Vi repræsenterede far i en forældremyndighedssag anlagt af far vedrørende parternes 7-årige datter.
Far og mor var ikke samlevende på tidspunktet for datterens fødsel, men far havde fået at vide af mor, at der automatisk var fælles forældremyndighed.
Da far havde haft fast og kontinuerligt samvær med sin datter, blev han først opmærksom på, at dette ikke var tilfældet i forbindelse med datterens skolestart, og da far ønskede at tage aktiv del i datterens liv og bl.a. have adgang til samme informationer og deltagelse som mor i forbindelse med datterens skolegang m.m., anlagde far sag om forældremyndighed.
Efter et forberedende retsmøde med deltagelse af en børnesagkyndig psykolog tog mor bekræftende til genmæle over for fars påstand om fælles forældremyndighed.
Vi repræsenterede far i en ankesag vedrørende forældremyndighed og bopæl over parternes to fællesbørn.
Far fik ved Københavns Byrets dom af 13. maj 2015 bopælsretten vedrørende de to børn.
Mor ankede dommen til landsretten med primær påstand om fuld forældremyndighed samt subsidiær påstand om fortsat fælles forældremyndighed og overførsel af bopælsretten.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom af samme grunde, som anført af byretten, jfr. nærmere nedenfor.
Vi repræsenterede far i en forældremyndigheds- og bopælssag, hvor far som sagsøger ønskede den fælles forældremyndighed opretholdt, og at bopælen vedrørende de to sønner på henholdsvis 9 og 11 år overflyttet til sig.
Mor ønskede fuld forældremyndighed.
Der blev i forbindelse med sagen indhentet en børnesagkyndig rapport, udtalelser fra drengenes skole, oplysninger fra PPR m.m.
Retten var ikke af den opfattelse, at der var tilstrækkelige sikre holdepunkter for, at parterne ikke fortsat ville kunne samarbejde om drengene til deres bedste og begrundede dette med, at der havde været et godt samarbejde, indtil mors flytning og dermed ønske om skoleskift i forhold til drengene.
For bedst at sikre drengenes fortsatte stabile udvikling og skolegang fandt retten, at bopælen skulle overflyttes til far, således at de kunne forblive i samme skole og lokalområde.
Mor ankede dommen til Østre Landsret med påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed og overflytning af drengenes bopæl til sig.
Landsretten stadfæstede byrettens dom på samme grundlag som byretten.
Vi repræsenterede far i en forældremyndighedssag vedrørende en datter på 3 år.
Mor anlagde sagen med påstand om fuld forældremyndighed.
Retten mente ikke, at far er uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger i datterens liv, og ej heller at hans deltagelse vil være til hinder for rettidige vigtige beslutninger.
Retten lagde endvidere vægt på, at far løbende har haft samvær med datteren og efter bedste evne har forsøgt at deltage i datterens liv, også under datterens anbringelse i netværkspleje.
Det blev i den forbindelse bemærket, at mor ikke havde ønsket at indgå en aftale om frivillig samværsordning, på trods af kommunens opfordring hertil.
Far fik således medhold i, at den fælles forældremyndighed skulle opretholdes.
Vi repræsenterede far i en forældremyndighedssag anlagt af mor.
Mor ønskede den fælles forældremyndighed over parternes næsten 2-årige søn ophævet og at få tillagt den fulde forældremyndighed.
Far fik medhold i, at den fælles forældremyndighed ikke skulle ophæves.
Vi repræsenterede mor i en bopælssag. Der var fælles forældremyndighed over datter på 11 år, og bopælen var hos mor.
Far anlagde sag om, at bopælen skulle overføres til ham.
Sagen blev hovedforhandlet med beslutning om, at der efterfølgende skulle afholdes en børnesamtale, hvorefter sagen skulle optages til dom.
Far hævede retssagen umiddelbart inden børnesamtalen, således at bopælen forblev hos mor.
Vi rådgiver om og hjælper dig med forældremyndighed, samvær og bopæl samt ægtepagt og testamente.
KockNielsen er stiftet af Troels Kock Nielsen, og specialiserer sig i personskadeerstatning og familieret, herunder forældremyndighed, samvær og bopæl.
Vi er medlemmer af Danske Familieadvokater og Foreningen for Erstatnings- og forsikringsret
